';
Fru Hansens producenter

Størstedelen af vores producenter holder til i lokalområdet på Djursland og resten af det Østjyske opland. Der vil selvfølgelig altid være nogle varer, som for eksempel kaffe og oliven, der af vejrmæssige årsager ikke dyrkes herhjemme, og derfor er importeret. Men selv her foregår forarbejdningen i Danmark, således at man er sikker på, at opnå den bedste smag.

Økologi spiller en vigtig rolle, men er ikke altafgørende for os. Vi erfarer nemlig flere steder, at man følger økologiske principper, uden at have det økologiske certifikat. For os er det vigtigt, at råvarerne er dyrket forsvarligt, så naturligt som muligt og at dyrene har haft det godt – og selvfølgelig at det smager godt!

KØD

Ladegaard Duroc friluftsgrise

Grisene lever primært af tørfoder, som består af korn og mineraler tilpasset grisens behov. Desuden tilbydes grisene forskellige rødder, bær, skud mm. qua deres liv i naturen. De kobberbrune Duroc grise har ydermere tilgang til et nedkølende sølehul, hvis nødvendigt om sommeren.

Når grisene vejer ca. 120-135 kg. er fedtmarmoreringen på sit bedste, og dermed er kødets kvalitet på sit højeste. Ved denne vægt udplukker vi personligt grisene, som fodres ind i en fangefold stille og roligt. Herfra bliver grisene hentet af vores lokale dyrlægekontrollerede slagter, som sørger for en så skånsom transport som muligt. Grisene går i egen sti op til slagtning og der er tid til den enkelte gris ved slagteren. Dette er essentielt for os, da den minimale stressfaktor sikrer kød af allerhøjeste kvalitet.

Duroc racen adskiller sig ikke blot fra de velkendte lyse grise på dens naturlige kobberbrune farve, men i højere grad på dens meget smagfulde og saftige kød. Dette er årsagen til, at renracede Duroc grise ofte går under navnet gourmet grise.

Gothenborg

Økologisk fjerkræ fra Gothenborg. Alle ænder, kyllinger, gæs og kalkuner har været ude og skrabe i jorden og spise sig mætte i usprøjtet kløvergræs på markerne ved Gothenborg i Them. Produktionen er økologisk og drives med stor respekt for dyrenes naturlige adfærd.

Hopballe Mølle

Hopballe Mølle ved Jelling har produceret kyllinger i mere end 20 år. Kyllingerne har masser af plads til at røre sig på – det kan ses og smages på kødet, som har mere struktur, smag og kraft. Derudover er kødet gyldent og mørt på grund af majsen.

Stenalt Gods

Økologisk gedekød fra Stenalt Gods på Djursland, hvor der lægges stor vægt på dyrevelfærd og et så naturligt liv som muligt for gederne.

Østergård Hovedgård

Fru Hansens egne lam, som går ude på store græsenge året rundt, lige ned til Gudenåen ved Langå. Så naturligt som det kan blive. Lammene bliver slagtet hvert efterår, hvorefter kødet laves til hakket lammekød, pølser, spegepølser og diverse udskæringer. Lad os vide hvis du har nogle specifikke ønsker.

Lindbjerggaard

DRIKKEVARER

Cold Hand Winery

Prisvindende frugtvin fra Cold Hand Winery nordvest for Randers. Produkterne er opstået ud fra ønsket om at levere frugtvin i verdensklasse. Intet mindre. De tror på, at det kan lade sig gøre, for de holder fingrene fra de frugter, som alligevel bliver til bedre vine andre steder i verden. Til gengæld sætter de alle sejl ind på de nordiske bær og frugter, som netop bliver allerbedst lige her, hvor vi bor. Sensommerdøgnets temperaturudsving giver nemlig den helt særlige nordiske syreprofil, som er både ren, frisk og guld værd.

Ebeltoft Gårdbryggeri

Smukt placeret på det idylliske Djursland mellem skov og udsigten til havet, producerer Ebeltoft Gårdbryggeri håndlavet øl, frugtig brus og saftig lemonade.

Fru Hansens

Vores egen Æblemost på frost, som produceres hvert år i efterårsferien af hele familien Hansen. Det har været en tradition lige siden 1930 med den originale æblepresser fra Rynkeby. Æblemosten opbevares på frost for at kunne holde sig, da den ikke er pasteuriseret. Det synes vi nemlig ikke den skal, da den rene og originale smag ellers går tabt.

Højvang Vin

Økologisk og dansk vin dyrket på markerne sydøst for Randers siden 2006.

Krogs Grønt

Saft fra den familiedrevne frugtplantage beliggende i Sønderjylland tæt på Tønder. Familien har stor fokus på naturen og en bæredygtig produktion i deres daglige arbejde. Det er også familien Kroghs velkendte og alkoholfri Gløgg, som vi altid har i butikken.

Peter Larsen Specialkaffe

En stor del af arbejdet foregår på deres mikro-risteri i Viborg, hvor indsatsen dedikeres til små mængder af høj kvalitet. Der er fokus på økologi og fairtrade.

Pure Aarhus

Lakrids- og mangoshots lavet af de bedste råvarer og opfundet af en tidligere danmarksmester indenfor cocktails.

Snaps Bornholm

Økologisk Snaps i flere smagsvarianter, udviklet af de 3 snaps-passionerede venner Simon, John og Jesper.

Viskum Snaps

Kryddersnapse som produceres ved Viborg, med mere end 11 års erfaring.

Farm Mountain
Bryghuset Møn
Viborg Bryghus
Randers Bryghus
Syndikatet
Ærø Bryggeri
Thisted Bryghus
Kloster Bryggeriet
Snoremark
Likørhaven
Nordisk Brænderi
Min Yndlings Te
Westjysk Smag
Vibegaard

Naturægte saft fra den familiedrevne frugtplantage ved Skærbæk i Sønderjylland. Ingen konserveringsmidler hvis muligt, lavt sukkerindhold, og masser af solmodne bær.

SLIK OG CHOKOLADE

Almuegaarden

Almuegaardens Bolchekogeri blev etableret som et af de første bolchekogerier i Danmark, tilbage i det 20. århundrede. Bolcherne fremstilles af de fineste råvarer og er håndlavede efter gamle traditionelle arbejdsmetoder, der stammer helt tilbage fra 1800-tallet.

Bagsværd Lakrids

Det lille foretagende Bagsværd Lakrids har besluttet at starte en lakridsrevolution. Den skyder de i gang med tre varianter af håndlavet lakrids produceret med lidt over 5% rålakrids. Det er en blød lakridskaramel, som du selv skal skære ud i mundrette bidder. Den er pakket i madpapir og kommer i en fin, brun kuvert.

Hattesens Konfektfabrik

Lakridskonfekt fra Hattesens Konfektfabrik er håndlavet efter gamle traditioner på den lille danske ø Ærø i det sydfynske øhav. De bruger kun de fineste råvarer, pulver af frysetørrede bær og frugter, samt naturlige olier og aromaer. Rapsolien og honningen kommer også fra Ærø. Kongstanken er mindre sukker mere smag.

Karamel Kompagniet

Karameller fra Karamel Kompagniet på Bornholm er lige så lækre og udsøgte som en håndtaske fra Hérmes eller et automatisk ur fra Schweiz: Det er ægte håndværk, lavet efter historiske traditioner, med sans for hver en detalje, og præget af passion for kvalitet.

Hver eneste karamel er personligt lavet af deres karamelmester, og skabt i en karamelkoger, hvis smukke kobber nænsomt er blevet banket ud med en hammer for mange årtier siden. Hver enkelt variant af karamellerne er blevet skabt med omhu og respekt for de fine ingredienser. F.eks. er saltkaramellerne med ægte sydesalt fra Læsø, og saltet bliver ikke bare blandet i karamelkogeren, men bliver i stedet håndpisket ind i den færdige karamelmasse. For kun på den måde kan karamelmesteren sikre, at saltets særlige konsistens bevares. Karamel Kompagniet er blandt de ganske få i hele Europa, der fremstiller ægte bløde karameller.

NoCrap Gourmet

Popcorn fra NoCrap Gourmet indeholder ingen konserveringsmidler, ingen kunstige farver, ingen kunstige smagsforstærkere og er naturligvis glutenfri. Alt bliver lavet på den lille fabrik i Vendsyssel.

Sv. Michelsen Chokolade

Produceres med omtanke. Chokoladen bygger på traditioner og opskrifter fra 1933 kombineret med nye ideer og tiltag. Sv. Michelsen Chokolade består af rene råvarer og er både glutenfri og 100% Fairtrade.

Vi er blevet meget glade for deres safter, lemonade og orangeade og deres meget flotte fabergé æg.

Summerbird

Økologisk chokolade med kun naturlige ingredienser. De fleste kender efterhånden Summerbird som smager mindst ligeså godt som det ser ud.

The Mallows

Økologiske og håndlavede gourmet-skumfiduser fra Glostrup.

Wally and Whiz

Wally and Whiz er gourmet-vingummien for alle. Der anvendes kun de bedste råvarer og alle former for tilsætningsstoffer undgås. Vingummierne er helt fri for gluten, alkohol, laktose og animalsk tilsætning. De er 100% vegetariske, og produceres i Lejre midt på Sjælland.

Sweetkynd
Selected Gourmet
Aalborg Chokoladen
Økoladen
Xocolatl

Chokolade af højeste kvalitet fremstillet i Christiansfeld. De udvælger råvarerne nøje og arbejder intenst med hver eneste chokolade. Der bruges kun ORIGIN chokolade. Det betyder, at råchokoladne fremstilles på kakaobønner dyrket i forskellige områder, hvor jordbund, klima og kakaotype afspejler sig i smag og aroma. De unikke smagsnuancer giver de dygtige chocolatier mulighed for, at udvikle chokolade med særlig stor intensitet og harmoni. Xocolatl har vundet flere priser – senest for deres fyldte chokolader til Scandinavian Chocolate Award 2015.

MEJERI

Niels & Grete

Lokale økologiske æg fra fritgående høns.

Ingstrup Mejeri

Ost og smør fra det 125 år gamle mejeri i Nordjylland. Der bliver lavet ost 2 gange om ugen af 4 millioner kilo mælk årligt, det hele leveret af Vrejlev Kloster. Det bliver til 400 tons kvalitetsost med en god lokalhistorie. Historien handler om den tætte forbindelse fra jord til bord og dermed om god sporbarhed. Den handler om en helt speciel kultur, om den gamle saltlage, om ostelagring i en bunker ved Løkken strand og i klosterkælderen. Om vesterhavsluft, speciel jordbund og mejerister, der kender deres håndværk.

Skarø is
Ny Lundgård Ismejeri

Økologisk is uden tilsætningsstoffer lavet Vest for Randers på det lille ismejeri.

BAGVÆRK

Falslevgård Mølle

Desværre gået på pension i 2019, men ellers : Økologisk mel fra Mariager. Efter nogle år med moderne hvedetyper opstod ideen om at dyrke de gamle korntyper og formale dem på stenkværn. Så i 2008 genopstod Falslevgård mølle som produktionsmølle med stenformaling af de gamle kornsorter: Spelt, ølandshvede, emmer, enkorn, svedjerug, goldblumehvede, scalinhvede, stavehvede og nøgenbyg.

Falslevgård Mølle samarbejder med kornforsker Anders Borgen, Agrologica, der har specialiseret sig i at finde og opformere gamle kornsorter bla. fra nordeupæiske GEN-banker.

Nu får vi al vores mel fra det meget kendte Aurion.

Aurion

Mols Chokolade
Oles Gård

Økologisk pizza. Den koldhævede surdejsbund med kartofler, rosmarin og olivenolie er f.eks. det eneste, der kommer i Oles brændefyrede stenovn. Og først til allersidst toppes pizzaen med mayo, chilimarmelade, Vesterhavsost, grønt og udvalgt kød fra gården, f.eks. røget kalveinderlår, lufttørret skinke eller den håndrørte salami med kød fra både grisene og køerne. Det er alt det gode fra Oles Gård forenet i et ualmindeligt velsmagende måltid.

DELIKATESSER

Hanne Bjerringholm

Hanne laver Chili Relish af chili fra egen have. I 2010 fik hun en lille pose frø fra hendes svoger på Jamaica – Scotch Bonnet frø – som nu er den chili hun dyrker og laver sin Relish af. Lige præcis denne chili er hun kommet til at holde meget af pga. dens styrke, aroma, farve og især smag.

Møllerup Gods

Møllerup Gods ved Rønde på Djursland har specialiseret sig i produkter med hamp. Godset har dyrket hamp siden 2015, både konventionel og økologisk hamp, ingen af dem bliver sprøjtet, hverken for ukrudt, svamp eller insekter.

Puk’s Delikatesser

Krydderier fra Puk’s Delikatesser, som er en lille familiedrevet bornholmsk virksomhed. Alle produkter bliver håndlavet efter gamle traditioner, og Puk bruger ingen tilsætningsstoffer. Ydermere er alle produkter fri for gluten og mælkeprodukter.

Selleberg Specialiteter

Sirup og marmelade af kirsebær. Selleberg Specialiteter er fynsk gårdproduktion skabt på Herregården Selleberg. Der bruges kun førsteklasses-råvarer og tilsættes ingen kunstige stoffer.

Spice by Spice
Syltedronningen
Samsø Landkøkken
Hybengården
Vestjyske Delikatesser

Krydderier og olier fra Vestjyske Delikatesser i Holstebro. Sonja Mose er overfølsom for tilsætningsstoffer, og måtte i mange år nøjes med at krydre sin mad med salt, peber og paprika. Alle krydderiblandinger med tilsætningsstoffer, kunne hun ikke tåle, og det blev starten til Vestjyske Delikatesser. Den bedste kvalitet, god kraftig smag og lang holdbarhed, uden smagsforstærkere og tilsætningsstoffer er kodeordene for de godt 260 krydderier og blandinger fra Vestjyske Delikatesser.

NON-FOOD

Badeanstalten
Simply Flowers
Ny Vrå
Sæbeværkstedet

Sæber og olier fremstillet af naturlige ingredienser.

Denne side bruger cookies. læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close